Danmarks nationalret er stegt flæsk med persillesovs. Nationalblomsten er margueritten, og knopsvanen er nationalfuglen.
Man hvad er lige den danske nationalfisk? Fisk!
Her er der endnu ikke nogen, men det bliver der snart.
Der skal nemlig i de kommende uger kåres en dansk nationalfisk, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
De seks kandidater til kåringen er ål, sild, torsk, makrel, havørred og rødspætte, og man kan afgive sin stemme på hjemmesiden nationalfisk.dk.
- Det er vigtigt, at vi taler om vores hav og havmiljø. Vi har lige indgået en stor aftale om fiskeriet i foråret, og så er det helt naturligt at skabe en folkelig debat om de fiskearter, vi har i Danmark. Formålet med kåringen er netop at starte en folkelig samtale om de danske fiskebestande og havmiljøet, siger fiskeriminister Jacob Jensen (V).
Blandt dommerpanelet er blandt andre formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, og Pernille Skipper, der er formand for Coop.
Jacob Jensen har selv en personlig favorit blandt de nominerede fisk, men vil af hensyn til ikke at "påvirke afstemningen" ikke oplyse, hvor han sætter sit kryds.
Her kan du stemme.
Avisen.dk laver en lille "for-afstemning".