På en metrostation i Holland, svæver et afsporet togsæt knap ti meter over jorden, hvor det hviler på en enorm stor statue formet som en hvalhale.
Takket være statuen, styrtede togsættet ikke direkte i jorden, da det søndag aften forsatte med at køre, da det ramte endestationen i Spijkennisse.
Ironisk nok, er navnet på kunststykket ”Saved by a Whales Tail” – som oversat på dansk betyder ”Reddet af en hvals hale”. Kunstneren bag den 10 meter høje hale, forsikrer dog, at den på trods af navnet ikke blev skabt for at kunne redde et eventuelt afsporet tog.
– Der er to haler. Hvis metroen havde ramt den anden hale, tror jeg, den ville være faldet igennem. Selv om, det ser poetisk ud, men det er virkelig et lykketræf, at toget bæres af halen, siger kunstneren Maarten Struijs til den hollandske avis AD.
Knap 10 meter over jorden hviler togvognen på kunstværket, der ironisk nok hedder "Reddet af en hvalhale" Scanpix
Den eneste passager, der var ombord da toget drønede igennem endestationen og ud på statuen, var metrochaufføren, der befandt sig i den modsatte ende i det forreste togsæt og hurtig fik reddet sig ud.
Han har det efter omstændighederne fint og de hollandske myndigheder arbejder nu på højtryk på at opklare, hvordan toget kunne forsætte ud af endestationen samt at få fjernet togvognen fra statuen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.