Når nøglerne for evigt og altid drejes om på "Badehotellet" med finaleafsnittet søndag den 28. april, er TV 2 allerede søndagen efter klar med en afløser for den elskede serie.
Det er nemlig der, de atter blænder op for "Sommerdahl", som dog ikke kommer til at køre på hoved kanalen, men som den plejer på TV 2 Charlie.
Dan Sommerdahl er klar til at opklare flere forbrydelser i Helsingør. Henrik Petit/TV 2
Og der er nok at glæde sig til når seriens femte sæson indtager de danske tv-skærme:
- Solen skinner igen over Helsingør, når Dan Sommerdahl og resten af drabsafdelingen er tilbage i en ny sæson af TV 2 Charlies populære krimiserie, hvor Sommerdahl kommer på dybt vand i forsøget på at redde sin elskede Josefine, skriver TV 2 og afslører, at de har føjet endnu en kendt skuespiller til rollelisten.
- Igen kan seerne opleve Peter Mygind i rollen som den ihærdige efterforsker Dan Sommerdahl, og i femte sæson får stationen desuden selskab af lederen for narkoafdelingen, Nick Jansen, spillet af Troels Lyby, lokker TV 2.
Troels Lyby er i øvrig privat gift med Cecilie Stenspil, som spiller rollen som fru Helene, der er gift med Hr. Weyse i "Badehotellet".