Befolkningen i Senegal gik søndag til stemmeurnerne for at vælge deres præsident for de næste fem år. Ifølge AFP ventes det, at den 80-årige nuværende præsident, Abdoulaye Wade, vil blive genvalgt, til trods for at han er oppe imod intet mindre en 14 modkandidater i det vestafrikanske land.
Omkring fem af landets 11,7 millioner indbyggere er berettiget til at stemme i valget, hvor udbygning af infrastrukturen og Senegals mange bådflygtninge er de største valgtemaer.
Trods uroligheder i den sydlige Casamance-region forløb valget fredeligt i Senegal, der er det eneste afrikanske land, som ikke har oplevet et militærkup siden uafhængigheden i 1960.