De afrikanske lande i verden har ingen planer om at ville anholde Libyens diktator, Muammar Gaddafi.
Den Internationale Straffedomstol i Haag har ellers udstedt en arrestordre på Gaddafi, hans søn og lederen af den libyske efterretningstjeneste - men Den Afrikanske Union, AU, har valgt ikke at ville følge den.
Det skete på et topmøde sent i går, skriver AFP.
Ifølge aftalen skal medlemmer af AU "ikke hjælpe med at overholde arrestordren på Gaddafi".
Årsagen er, at arrestordren komplicerer ønsket om at finde en fredelig løsning på de blodige opgør i Libyen, lød meldingen fra topmødet.
Samme indstilling havde AU over for Sudans præsident, da han i 1999 blev tiltalt for folkemord i Darfur.
Kilde: Times of india