Aflagte julegaver til salg på nettet
Auktionssider på nettet flyder over med julegaver, som ikke faldt i danskernes smag.

Det vælter ind med upopulære julegaver på de danske netauktioner, der har årets bedste salgsdage lige efter jul.21.548 danskere satte de julegaver, som de ikke kunne bruge, til salg på QXL.dk første og anden juledag.»Der er aldrig nogensinde kommet så mange gaver ind. Vi er langt foran sidste jul. De to juledage har vi modtaget mere end 200 procent flere varer end på en normal dag,« siger direktør Jacob Masters.Meget af det modtagne er i julegavestørrelse – som mp3-afspillere, modesko og espressomaskiner. Alt stadig i æskerne – dog er gavepapiret revet af.Konkurrenten Trend-sales, der specialiserer sig i modetøj, tror, at folk er pinlige over at sige til giveren, at den ikke lige var sagen. Derfor forsøger de i stilhed at slippe af med rædslerne på nettet.

Skolepige-lingeri

En af sælgerne er 21-årige og nygifte Tanja Hauser, der har fået to lysestager magen til de to, hun havde i forvejen.»Og så er det altså det nemmeste at sælge dem på nettet,« forklarer hun.Blandt de mere kuriøse julegaver er Henrik Ohm Eriksens. Han sælger et skotskternet skolepige-lingeri, som han har fået syet til sin hustru. Desværre kunne hun ikke være i det. Alle er velkomne til at kigge forbi Ballerup for at prøve sættet, skulle vi hilse at sige.Side 6