Kender du følelsen af, at det kribler i fingrene for liiige at tjekke telefonen eller gribe fat i iPad’en, selv om du egentlig er midt i noget andet? At du tager dig selv i (igen!) at scrolle igennem newsfeed’en på Facebook uden noget formål? Eller at venner og familie kommenterer, at du sidder begravet med næsen i skærmen?
Vi har vænnet os til at have Google, sociale medier, spil, nyhedsopdateringer og alle mulige apps lige ved hånden. Men selv om det er fantastisk, at verden er så tilgængelig, kan det let tage overhånd. Stresscoach Tine Tangdal er overbevist om, at mange af os går rundt med skjult afhængighed – og i høj grad undervurderer vores eget forbrug. Det siger hun i et interview med FEMINA i denne uge.
Få 3 øvelser, der mindsker stress med det samme, på femina.dk
- Vi gør utrolig mange ting, uden vi egentlig tænker over det. Vores smartphones ligger jo altid lige ved siden af os, så det er blevet nemt lige at hive fat i den. Og det er jo ikke kun dårligt, for det giver os en masse muligheder. Men når man pludselig føler, man er nødt til liiiige at tjekke Facebook, så begynder man at have et forbrug, der ikke er særlig hensigtsmæssigt, siger Tine Tangdal.
Og hvis vores forbrug af sociale medier, nyheder, spil osv. bliver for meget, kan det have konsekvenser. Endda alvorlige af slagsen.
- Rent fysisk kan det betyde, at éns hjerne arbejder dårligere, fordi man bliver bombarderet med indtryk. Hjernen kan kun optage en vis portion indtryk i døgnet, og hvis det er de forkerte, der kommer ind, så får man jo ikke det ud af den, som man kunne. For eksempel påvirker det éns effektivitet på arbejdet, hvis man både bruger tid på at tjekke sin telefon og også hele tiden fyldes med andre indtryk end fra det, man egentlig skal arbejde med.
Få 13 gode råd mod digital stress på femina.dk
Dårlig nattesøvn
Det kan også få indflydelse på søvnen, når man som det sidste inden sengetid får lysende skærme ind i hovedet – det nedsætter helt konkret dannelsen af melatonin, som er det stof, der får os til at slappe af og sove godt. Og hvis man læser nyheder eller andet ofte oprivende stof, ligger det indtryk og roder rundt i underbevidstheden i nattens løb. I værste fald kan det bidrage til, at man bliver mere stresset, end man måske er.
- Det kan i dén grad være med til at forstærke stress. Hvis man i forvejen er lidt stresset, så er éns hjerne faktisk allerede begyndt at arbejde dårligere. Og når man får en vis portion stresshormoner ind i krop og hjerne, kan hjernecellerne simpelthen ikke snakke ordentligt sammen. Og hvis man så bliver ved med at overloade den med indtryk, jamen så går det galt, hjernen kan simpelthen brænde hurtigere sammen, siger Tine Tangdal.
(artiklen fortsætter under boksen)
- Du føler sig rastløs og urolig, når du er væk fra din smartphone eller tablet
- Du bruger meget tid på at være online
- Du har søvnproblemer
- Du føler dig utryg eller ligefrem bange for at gå glip af noget
- Dit behov for at blive set og hørt på nettet føles nødvendigt for dig
- Nettet erstatter en stor del af dit samvær med andre mennesker
UDVID 
Tag et aktivt valg
Hvis man gerne vil skrue ned for sit forbrug af telefon og iPad, er det første trin på vejen at blive bevidst om, hvor meget tid, man egentlig bruger – og på hvad. Og så tage et valg om at skære ned.
- Vi kan ikke absorbere alle de indtryk, vi får. Og derfor er det vigtigt, vi selv sørger for at lave noget af den sortering, der skal til. Man kan for eksempel downloade en app, som kan give et billede af éns forbrug, eller ganske enkelt skrive ned, hver gang man er på, og hvad man laver i hvor lang tid. Nogle gange er det fair nok at være på, andre gange er det ikke. Når man bliver bevidst om, hvornår det giver en noget, kontra hvornår man misbruger det, bliver man som regel rimelig overrasket. Og når man har den viden, handler det om at få lavet nogle regler – for sig selv eller for hele familien.
- Lav et regelsæt, og skriv det ned. Hæng det op, offentliggør det, eller hvad der nu skal til, for at man holder sig selv op på det. Det giver en anden form for liv, at man faktisk ved, hvad man bruger det på, siger Tine Tangdal til FEMINA.
Af redaktionen, FEMINA, Aller Media