Afghanske oprørsstyrker har tidligt mandag morgen indledt et angreb i nærheden af lufthavnen i hovedstaden Kabul.
Indbyggerne i byen hørte kort før klokken fem de første skudsalver og eksplosioner. En talsmand for politichefen i Kabul fortæller, at et område nær lufthavnen er spærret af. En stor NATO-base er placeret på samme område som lufthavnen.
- En gruppe selvmordsangribere har overtaget en bygning vest for lufthavnen. Området er nu afspærret af sikkerhedsstyrker, og i øjeblikket er der ildkamp mellem styrkerne og angriberne, siger talsmand Hashmat Stanikzai.
/ritzau/AFP