Afghanistans parlament har lørdag stemt om at afsætte såvel landets forsvarsminister som dets indenrigsminister på grund af gentagne angreb over grænsen, hvilket den afghanske regering har beskyldt nabolandet Pakistans hær for at stå bag.
På trods af deres løfte om at styrke grænseforsvaret har det splittede parlament stemt om at få fjernet de to ministre.
Det sker, selv om præsident Hamid Karzai tidligere har valgt at beholde ministrene på deres poster i forbindelse med lignende afstemninger.
/ritzau/Reuters