Opdatering klokken 09.20: Brandvæsnet er slukker de sidste flammer, og skiller affaldsbunken ad for at skylle den igennem.
--------------------
Torsdag morgen er der opstået en kraftig brand i et større affaldsoplag på genbrugsstationen Revas på Kirkebækvej i Viborg.
Ifølge billeder fra stedet kan en massiv røgsøjle og flammer ses på lang afstand.
Brandfolk arbejder intensivt med slukningen, mens flere køretøjer fra beredskabet er til stede. Vidner fortæller til Presse-fotos.dk, at røgen er tæt og bred, og at den hurtigt breder sig ud over området.
Beredskabet opfordrer borgere i området til at holde sig på afstand af røgudviklingen og sikre, at vinduer og døre holdes lukkede, hvis røgen driver i retning af boliger.
Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der har forårsaget branden, og hvor længe slukningsarbejdet vil stå på.
Video: Presse-Fotos.dk
(Foto: Presse-Fotos.dk)
(Foto: Presse-Fotos.dk)