Det er noget af et populært trekløver, du ser på billedet øverst i artiklen.
Sofie Torp, Ulrich Thomsen og Afshin Firouzi har hovedrollerne i "Den grænseløse", der er nyeste film om Jussi Adler Olsens afdeling Q.
Og filmen har fået en flyvende start i de danske biografer.
"Den grænseløse" har således solgt 85.923 billetter efter sin åbningsweekend, og det er det bedste en dansk film har præsteret i flere år, skriver kino.dk.
60.500 er strømmet ind i biograferne i weekenden, mens 25.423 billetter var solgt allerede til forpremiererne, hvor holdet har turneret landet rundt.
I "Den grænseløse" følger vi Carl Mørck, Rose og Assad, da de tager til Bornholm for at efterforske en uopklaret sag om en ung piges mystiske død.
For Carl betyder det en tur tilbage i sin fortid, mens Rose går undercover i en solkult, som mistænkes for at have noget med mordet at gøre.
Ulrich Thomsen indtager hovedrollen som den garvede politimand Mørch, Sofie Torp spiller Rose, mens Afshin Firouzi er nyt ansigt i Assad-rollen.