Trods stort politisk fokus i en årrække så er de ældres fysiske og psykiske helbred ikke blevet bedre siden 2010.
Det viser en ny rapport om ældres sundhed fra Sundhedsstyrelsen.
Det vil udfordre sundhedsvæsenet, der er stærkt afhængigt af, at mange i den voksende ældrebefolkning fremover er rimeligt selvkørende.
- Det er bekymrende. Det må få os til at se på, hvordan vi kan skrue op for forebyggelsen og få flere ældre ind i nogle fællesskaber og sikre mere fysisk aktivitet. Kommunerne må også have mere fokus på aktiv pleje, siger Niels Sandø, enhedschef i Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.
Indsatsen kan efter hans mening passende starte, når folk går fra arbejdsliv til pensionisttilværelse.
- Der går man fra givne rammer til en mere løs ramme for livet. Derfor kan det være vigtigt at overveje, hvor ens nye fællesskaber skal være fremover, hvis for eksempel ægtefællen falder bort, siger Sandø.
Han mener, at mange kommuner gør det godt.
- Men det kan stadig gøres bedre. Foreninger og pårørende og den ældre selv skal også være opmærksomme på, hvad man kan gøre for at få en bedre alderdom, siger Niels Sandø.
Seniorkonsulent Per Tostenæs i Ældresagen er også bekymret over den manglende fremgang i de ældres fysiske og mentale helbred.
- Især fordi politikerne taler så meget om, at der ikke er brug for så mange penge på ældreområdet, fordi de ældre i dag er sunde og raske. Det slår Sundhedsstyrelsens rapport jo en pæl igennem, siger han.
Siden strukturreformen i 2007 har kommunerne haft ansvar for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse også blandt ældre.
- Men tilsyneladende uden nævneværdig effekt. Samtidig lægger regeringens nye udspil til en sundhedsreform jo op til, at kommunerne skal have et endnu større ansvar for de ældre med dårlig sundhedstilstand, siger Per Tostenæs.
- Vi kan godt på den her baggrund være bekymrede for, om kommunerne så også har ressourcerne og kompetencerne til at løfte den opgave.
/ritzau/