Ofte hører vi om bekymrende forhold og presset arbejdsmiljø, når ældreplejen rundt om i landets kommuner er i mediernes søgelys. Men en video på facebook har siden i går vendt op og ned på det billede.
Videoen viser en gruppe ældre på Filskov Friplejehjem ved Grindsted, som leger ballonleg rundt om et bord, til stor morskab for de ældre, som nu er gået hen og blevet kendisser.
Det er plejehjemmet selv, som har postet videoen, der i skrivende stund er blevet delt 10.669 gange og har fået 21.145 likes. Den er blevet set ikke mindre end 1,4 millioner gange.
I følge sekretær på plejehjemmet Anita Kusk, har videoen ikke bare vakt opsigt i Danmark. Plejehjemmet er nemlig blevet kontaktet af TV2 Norge, som gerne ville skrive om videoen.
Det fortæller hun til Jyske Vestkysten.
Hun fortæller samtidig, at plejehjemmets beboere bryd ud i klapsalver, da de hørte, hvor mange gange videoen er blevet set - også selvom, de ikke rigtig kender til Facebook.
Se videoen her.