Mad i vakuumpakker, robotstøvsugere og varme hænder.
Ældreplejen står øverst på vælgernes liste over, hvilke emner der afgør deres stemme ved det forestående kommunalvalg 21. november.
Og det er hverken første gang eller for den sags skyld særligt overraskende, at ældreplejen er det emne, der topper vælgernes dagsorden, fortæller Christian Elmelund-Præstekær, der er leder af Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
- Det er ikke fordi, der er større problemer end på andre områder. Der har jo også været stor debat om for eksempel skolelukninger, uden at det har overhalet ældreområdet, siger han.
- Det at blive ældre er det, man kan kalde en demokratisk fordelt risiko. Det er noget, vi alle bliver. Hvorimod arbejdsløshed, børn og sundhed er mere skævt fordelt. Det er ikke alle, der har samme risiko for at skulle bruge ydelsen.
Men selv om ældreområdet altså gang på gang udpeges som det vigtigste for vælgerne, er der faktisk skåret ned på området siden sidste kommunalvalg.
Siden 2013 er udgifterne per ældre i runde tal faldet med 10 procent, når kommunerne betragtes under ét.
Det oplyser Bo Panduro, der er projektchef hos Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Kommunernes udgifter til ældrepleje er faldet fra 47.000 kroner per indbygger over 65 år i 2013 til 43.000 kroner i 2017.
Og hvis man kun ser på de borgere, der er 75 år eller derover, er udgifterne faldet fra 115.000 kroner til 104.000 kroner i samme periode.
Det er dog ikke kun et udtryk for, at ældreplejen er blevet dårligere, vurderer Bo Panduro.
- Der er sandsynligvis kommuner, der har skåret ned på serviceniveauet. Vi har i hvert fald eksempler på kommuner, der har nedsat frekvensen for, hvor tit man får gjort rent, siger han.
- Men der er også sket det, at kommunerne år efter år arbejder på at effektivisere. De forsøger at løse de ældres behov for pleje på en smartere måde, så de egentlig kan give dem den samme hjælp billigere.
- Og der er også tale om, at ældrebefolkningen, hvis man ser på dem over 65 år, er vokset ganske markant. En ret stor del af den vækst består af nogle relativt unge gamle fra de store årgange i 1940'erne, siger Bo Panduro.
Også de ældste borgere, altså dem over 75 år, er generelt set lidt sundere i længere tid, anfører forskeren.
/ritzau/