Ritzau
Opdateret kl. 12:35
Tre ældre kvinder kom i livsfare, da de mandag badede i vandet ved Køge, siger politiet.
Faren opstod på grund af stærk understrøm kort før klokken 11.
Alle blev dog reddet. Og det skyldes især tre personer inde på land, som sprang i vandet og hjalp kvinderne, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Hjælperne får ros. Havde de ikke grebet resolut ind, kunne situationen have udviklet sig til det værre, lyder det.
Kvinderne er i alderen fra 71 til 79 år og var gået i vandet ved badeanstalten Valkyrien på Søndre Molevej.
Men stærk understrøm greb dem, så de ikke kunne komme i land igen.
Kvinderne klamrede sig til molestenene, hvor bølgerne slog ind og gav dem knubs, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
De tre hjælpere, der var hoppet i vandet, blev også selv grebet af understrømmen.
En politimand fik holdt fast i de nødstedte, indtil brandvæsenet kom frem og fik alle bragt i land.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.