Hvis de ældre i Odense vil have bleer, som ikke skal skiftes så ofte, og som det ikke er nødvendigt at ligge ned for at skifte, ja så må de ældre selv til lommerne, skriver TV2.dk.
I et halvt år har plejehjemmene i den fynske hovedstad ellers haft adgang til ekstra gode bleer, men det skal være slut nu.
- Vi har ikke flere penge. Ældreområdet er under så stærkt pres, at vi er nødt til at indføre et dårligere produkt. Det har jeg det utroligt skidt med, men brugerbetaling er konsekvensen, hvis vi vil bevare værdigheden for de ældre, siger den scocialdemokratiske ældrerådmand Søren Thorsager Tv2.dk.
De gode bleer koster seks til syv kroner, men de billigere koster to til tre kroner.