Bente, Sussi, Birthe eller Mogens. Der er ikke noget at sige til, hvis de ældre ikke kan huske navnene på hjemmehjælperen.
Det er nemlig sjældent, at den samme hjemmehjælper kommer på besøg mere end to dage i træk. I hvert fald når det gælder Københavns Kommune.
En årsrapport viser, at hver tredje ældre i København må leve med, at der kommer 10-20 forskellige medarbejdere i deres hjem i løbet af en periode på fire uger.
Ældre Sagen har tidligere gjort opmærksom på problemet. Og det ærgrer souschef Jens Højgaard, at der ikke er gjort noget ved det endnu.
"Jeg synes, det er utolig ærgerligt og trist, at man ikke har løst det endnu, for vi ved fra vores undersøgelser, at noget af det hjemmehjælpsmodtagerne lægger allermest vægt på er, at der ikke kommer for mange forskellige hjemmehjælpere.
Jens Højgaard mener, at de mange forskellige hjemmehjælpere er med til at forringe servicen for de ældre.