Østjyllands Politi er på udkig efter to mænd, som er brune i huden.
De to mænd er stukket af med en ældre dames guldhalskæde, skriver Randers Amtsavis.
Mændene dukkede mandag eftermiddag op hos en 90-årig kvinde i hendes hjem i Hospitalsgade i Randers C.
Mens kvinden sad i sin lænestol trængte mændene ind i lejligheden og den ene gik hen til kvinden og krammede hende. Samtidig pillede han ved hendes halskæde.
Da kvinden råbte, at de skulle gå, snuppede de guldkæden og forsvandt.
Ifølge Randers Amtavis beskrives de to mænd således:
- Brune i huden, sort hår, cirka 170 centimeter høje.
- De talte begge både dansk og et andet sprog.
- Den ene vurderes at være 20-25 år, mens den anden vurderes at være cirka 30 år.