Familievirksomheden Beierholms Væverier, der har 147 år på bagen, har enorm stor succes.
Sidste regnskabsår blev en guldrandet forretning for virksomheden, der udvikler og producerer tekstiler, og som har hovedsæde i Kolding.
Det skriver Finans.dk.
Således viser nøgletallene fra sidste år, at virksomheden omsatte for 332 millioner kroner. Overskuddet efter skat er på hele 24,2 millioner kroner.
Ægteparret Kamma og Peter Beierholm er ikke overraskende glade for familievirksomhedens store succes. Parret kunne trække 17 millioner kroner ud som udbytte afledt af det gode regnskabsår.
Peter Beierholm er femte generation i Beierholm-familien og overtog tøjlerne i virksomheden i 1987.