Da ægteparret Luigi og Donna DiMichele skulle flytte fra den italienske hovedstad Rom til øen Sardinien, ville de naturligvis have deres kat Fuffi med, skriver nyhedsportalen Ananova.
Men den sorte kat nægtede at nærme sig de færger, som kunne have transporteret kræet, og var rædselsslagen for flyvemaskiner. Fuffi virkede imidlertid ganske glad for helikoptere, så det blev løsningen.
Ægteparret hyrede en privathelikopter til 77.000 kroner.
Fuffi betyder utroligt meget for os, så de mange penge var godt givet ud, forklarer Donna DiMichele.