En svensk mand sad udendørs på Café Apropos og viste tre dyre ældesten frem for en anden mand. Klokken var 12.55, og pludselig satte en mand på cirka 30 år i løb mod bordet. Han havde en grå hættetrøje på, og da han passerer café-bordet rækker han ud og stjæler æsken med de tre sten.
Café-ejeren, en medarbejder fra caféen og den mulige køber løb efter tyven, men manden kastede sig ind i en mørk mercedes eller BMW med svenske nummerplader og forsvandt.
Den centrale vagtleder hos kriminalpolitiet oplyser til avisen.dk, at der endnu ikke er nogle anholdte i sagen og heller ingen spor, som han kan videregive til offentligheden.