Fynboerne skal indstille sig på, at der bliver færre til at undervise i folkeskolen eller til at passe børn og ældre. I alt vil de 10 fynske kommuner gå glip af 1273 stillinger frem mod 2020, hvis Venstre kommer til magten efter et folketingsvalg og gennemfører nulvækst i det offentlige i stedet for den vækst på 0,6 procent, som er Socialdemokraternes plan. Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Finansministeriet.
- Det kan ikke undgås, at Venstres udgiftsstop vil føre til forringelser, siger Lars
Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Fyens Stiftstidende.
Reaktionen fra det fynskvalgte folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (V), der også er medlem af Odense Byråd, er klar: Skræmmekampagne.
Han peger på, at de offentlige udgifter skal holdes i ro ved blandt andet at spare på ulandsbistand, udlændinge og indføre et loft over kontanthjælpen.
Fynske Venstre-borgmestre er heller ikke skræmte ved udsigten til færre offentligt ansatte under en V-regering.
- Venstres nulvækst vil ikke føre til forringelser i Assens Kommune. Vi har som flertallet af landets kommuner haft minusvækst, siger borgmester Søren Steen Andersen.
Samme toner lyder fra borgmesteren på Nordfyn, Morten Andersen, der også er valgt for Venstre:
- Vi bliver nødt til at få mere ud af de penge, vi har til rådighed. Det behøver ikke at betyde dårligere service. For eksempel betyder ændring af skolestrukturen ikke dårligere undervisning, siger borgmesteren.
Direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd erkender, at mange kommuner har været vant til minusvækst.
- Det skyldes finanskrisen, og samtidig har kommunerne høstet gevinster af kommunesammenlægningerne, men presset på de offentlige udgifter vil stige i takt med for eksempel flere ældre og bedre behandlingsmuligheder, siger Lars Andersen.