To somaliske kvinder frygter begge, at deres døtre vil blive omskåret, hvis de bliver udvist til Somalia. Den ene fik i januar opholdstilladelse, mens den anden i februar fik afslag på asyl.
Det undrer advokat Niels-Erik Hansen, der har repræsenteret begge kvinder i Flygtningenævnet.
- Jeg synes desværre, det ser vilkårligt ud, siger advokaten.
- Man må se på barnets tarv. Risikoen for, at den her lille pige vil blive omskåret, er massiv, siger han.
I den ene sag vurderede Flygtningenævnet, at der ikke var risiko for, at datteren ville blive omskåret mod morens vilje, mens nævnet i den anden sag altså kom frem til det modsatte.
Niels-Erik Hansen har bragt afslaget for FNs Børnekomite, der nu undersøger, om der er grund til at rejse en sag mod Danmark.
Derfor kan mor og datter foreløbig blive i Danmark. Men det burde være muligt at anke Flygtningenævnets afgørelser til de danske domstole, mener Niels-Erik Hansen, der har specialiseret sig i udlændingesager.
- Når Flygtningenævnet om mandagen kan komme frem til én afgørelse, og om tirsdagen komme frem til en anden afgørelse, er der behov for, at en domstol tager stilling til, hvad der er det rigtige, mener han.
- Normalt ville man kunne anke til en højere instans, så man kan få fastlagt retspraksis. Det er ikke retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at der kan blive truffet vidt forskellige afgørelser, siger han.
Retspraksis består af tidligere domme i lignende sager. Det kan være med til bestemme, hvilken afgørelse en dommer træffer. Når dommere skelner til retspraksis, skal det være med til at sikre, at borgerne bliver behandlet ens.
Det er i første omgang Udlændingestyrelsen, der afgør, om man kan få asyl. Den afgørelse kan ankes til Flygtningenævnet, som træffer den endelige afgørelse.
Flygtningenævnets afgørelser kan dog indbringes for FN, men afgørelser fra verdensorganisationen er ikke bindene.
Eva Smith, der er professor i jura ved Københavns Universitet, kan sagtens forstille sig, at FN's Børnekomité vil mene, at afslaget strider imod børnekonventionen og rejse sag mod Danmark.
-Jeg kan sagtens forstille mig, at FN Børnekomitéen vil sige, det må I ikke. Der er altid en risiko, og den risiko bør I ikke løbe, når det drejer sig om et barn. Barnets tarv er nummer et, siger hun.
Om afslaget konkret strider imod konventionen, vil ifølge Eva Smith afhænge af, hvordan omstændighederne er for kvinden i hjemlandet, og om Børnekomiteen er enige med Flygtningenævnets vurdering af, at barnet ikke er i fare, fordi moren kan beskytte det i Somalia.
Hvis Børnekomitéen er uenig, er der gode chancer for, at Flygtningenævnet vil blive nødt til at tage sagen op igen.
- Jeg vil tro, at Flygtningenævnet bliver nødt til at genoptage sagen og træffe en anden afgørelse. Vi har godkendt FN's børnekonvention og er sådan set forpligtet til at følge den, siger hun.
Danmarks asylbehandling har ifølge Politiken modtaget kritik fra FN otte gange i 2015.
/ritzau/