En hjemløs rumænsk mand blev for nylig frifundet i landsretten for at have dannet en såkaldt utryghedsskabende lejr, da han overnattede på Købmagergade i det centrale København.
Advokat Asser Gregersen var forsvarer for manden, og han ønsker nu de 30-40 andre sager, han har haft om hjemløse-lejre, genoptaget.
- Jeg har anmodet politiet om at genoptage sagsbehandlingen af de bøder, som berører mine klienter. Og så har jeg skrevet, at jeg synes, det bør kigge på de øvrige cirka 420 lejr-sager, der er fordelt over landet, siger han.
Grunden til, at de gamle sager bør tages op, er ifølge advokaten, at det var første gang, at landsretten tog stilling til lejr-loven.
Frifindelsen kan betyde, at flere i lignende situationer uretmæssigt kan have fået en bøde, mener han.
- Politiet bliver nødt til at kigge på, om det har udstedt bøder til uskyldige, fordi det går jo ikke, siger Asser Gregersen.
1. april 2017 trådte en lov i kraft, der gør det muligt for politiet at give bøder til folk, hvis de laver lejre, der kan gøre folk i området utrygge.
Det er op til den enkelte betjent at vurdere, om der er tale om et brud på loven.
Bødens beløb lyder på 1000 kroner. Kan man bevise, at man har en særligt lav indkomst, kan man selv ansøge om at få bøden reduceret til det halve.
Forsvareren medgiver, at det usædvanligt at opfordre til at genoptage flere hundrede sager, der er afsluttet.
- Det hænger sammen med, at man lige præcis med den her lejr-lovgivning har lavet et ret dårligt stykke arbejde fra Justitsministeriets side. Det har glemt at definere, hvad lovlig hjemløshed er.
- Ministeriets sjusk skubber problemet ud til politikredse og politimændene, som heller ikke får klare retningslinjer, siger Asser Gregersen.
Ifølge Asser Gregersen har ministeriet haft til hensigt at dæmme op for de tilfælde, hvor eksempelvis 10-20 mennesker sover det samme offentlige sted i længere tid ad gangen.
At landsretten i april frikendte den rumænske mand for at skabe utryghed ved at overnatte alene, viser ifølge advokaten, at nogle betjente har misforstået en uklar lovgivning.
- Vi bliver nødt til klart at kunne sige, hvad må man gerne, og hvad må man ikke. Det kan vi ikke ud fra lovgivningen nu, siger Asser Gregersen.
Ud af de omkring 450 sager drejer under to håndfulde sig om danske statsborgere.
/ritzau/