Landets krisecentre måtte i 2016 afvise voldsramte kvinder 4561 gange. Det viser tal fra Socialstyrelsen ifølge Politiken.
Selv om det er det højeste antal i mange år, er det advokat og talsmand for organisationen Hjælp Voldsofre Helle Halds opfattelse, at der næppe er flere, som lever i voldelige forhold end tidligere.
Mulighederne for at få hjælp er ikke blevet mere begrænsede, men efterspørgslen er øget, vurderer hun.
- Jeg tror, at svaret skal søges i, at vi som befolkning er blevet mere oplyste og bevidste, siger hun til Ritzau.
- Jeg tror, at der er flere, som spørger sig selv ind til, om de vil finde sig i den adfærd, der er fra partnerens side.
Helle Hald tror, at der i høj grad er brug for forebyggende rådgivning.
- Krisecentre står ofte som løsningen, og derfor er der pres på. Jeg kunne godt tænke mig at se på, om man kunne hjælpe på et tidligere tidspunkt. Det ville lette presset på krisecentrene for at stille sengepladser til rådighed.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) afviser over for Politiken, at der skal afsættes flere penge til en langvarig indsats nu og her.
Hvis der ikke er plads, hvor kvinderne søger, skal kommunerne anvise til et andet center, siger hun.
Ifølge Lisbeth Jessen, som er direktør for kvindekrisecenteret og hjælpeorganisationen Danner, kan det betyde, at kvinder opgiver at søge hjælp, hvis de bliver henvist til et center i den anden ende af landet.
Antallet af henvendelser til kvindekrisecentrene i 2016 var 12.673. I 2015 modtog kvindekrisecentrene i alt 13.096 henvendelser, og i 2014 var antallet af henvendelser i alt 13.731.
Ifølge Børne- og Socialministeriet har belægningsprocenten på krisecentrene de seneste år været højere end tidligere. Det kan være forklaringen på, at selv om der er færre, som har henvendt sig, vil flere opleve at blive afvist.
/ritzau/