Syddansk Universitet Hvordan står det til med empatien, doktor?
PRM / Hvordan står det til med empatien, doktor?
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

Når en borger bliver syg eller har et helbredsmæssigt problem, går han/hun til lægen. I mødet har borgeren en forventning om at møde en fagperson, der har en stor bunke vigtig viden, der kan hjælpe. Men også en forventning om at blive mødt med tillid, interesse og ikke mindst empati.

Netop empatien anses for at være en af lægens kernekompetencer. Derfor var det foruroligende, da internationale (amerikanske) undersøgelser viste, at de studerende på medicinuddannelserne var mindre empatiske, da de var færdige med studiet, end da de begyndte. Også selvom andre studier har vist det modsatte.

Og står det også sådan til på danske universiteter, at uddannelserne er bygget således op, at de på en eller anden måde gør de studerende mindre empatiske?

Det handler om relationer

Det vil professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU) og hans to primære medforskere, adjunkt og sociolog Elisabeth Assing Hvidt og post doc og psykolog Christina Maar Andersen, nu undersøge. Med en forskningsbevilling på 2,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond i ryggen vil de gennem de næste år finde ud af, hvordan det står til med danske kommende lægers empati.

-En læges arbejde handler om relationer mellem mennesker. Vi skal være gode til at opbygge tillid og bruge empati til at hjælpe patienten. Der er altså både en human og behandlingsmæssig gevinst ved at sikre, at lægerne bevarer et højt niveau af empati, mener Jens Søndergaard, der udover sit professorat og rollen som forskningsleder selv er praktiserende læge.

-De studerende kommer ind på studiet med motivation til at ville hjælpe andre mennesker. Men de kommer ind i en kultur, hvor de bliver socialiseret til at handle og tænke objektivt, effektivt og professionelt. Det er nødvendigt, men kan også medføre, at de i takt med, at deres faglighed styrkes, kommer til at distancere sig mere fra den enkelte patient.

Hvad påvirker empatien?

I projektet vil forskerne følge en række medicinstuderende i tre studier. Et studie består af spørgeskemaer til alle medicinstuderende på 1., 3. og 6. år, hvor formålet er at afdække niveauet af empati. I et andet studie vil forskerne lave kvalitative interviews med medicinstuderende i fokusgrupper.

Her er målet at finde frem til de faktorer (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige), der opleves at påvirke empatien og hvordan den kommer til udtryk i det kliniske arbejde. Endelig vil de følge en årgang af medicinstuderende hele vejen fra studiestart til den sidste eksamen og gerne endnu længere

-Vores hypotese er, at de medicinstuderendes empati er dalende gennem studiet. Samtidig forventer vi at se, at stress påvirker niveauet af empati hos de studerende, forklarer Jens Søndergaard, men understreger samtidig, at han ikke regner med at se lige så stort et fald i empatien som i de udenlandske undersøgelser.

Masser af empati i praksis

-Der kan være mange faktorer, der trækker billedet den anden vej også. Vi har tidligere undersøgt, hvordan det går med empatien hos praktiserende læger i Danmark. Her var resultatet anderledes opmuntrende. De praktiserende læger havde helt som forventet en høj grad af empati.

-Men det bliver jo først rigtigt spændende, når vi får kigget på, hvad der kan have påvirkning på empatien. Der er en række formodninger, men vi vil gerne lave analyser, siger Jens Søndergaard om studiet af danske praktiserende læger, som er beskrevet i "Månedsskrift for almen praksis august 2018".

-Så kunne det jo være, at man en gang på et rigtigt godt grundlag kunne foreslå, hvad der skal til for at hjælpe de læger, hvor empatien svinger. Vi tror på, at det vil være en god deal for både læger og patienter.

Ikke bare et øjebliksbillede

Når forskerne giver sig i kast med tre studier og forskellige forskningsmetoder, er det for at ende ud med så brugbart et resultat som muligt.

-Vi er ikke bare ude efter et øjebliksbillede, men vil følge de studerende gennem længere tid. Med de forskellige metoder kan vi bedre komme rundt om empatibegrebet. Der findes en skala for empati, men den måler kun en enkelt dimension, hvor vi ved at tilføje flere skalaer kan komme bedre rundt om fænomenets mange dimensioner. Ved hjælp af de kvalitative fokusgruppe-interviews kan vi få de studerende til at reflektere sammen over deres uddannelsesmæssige miljø- og kultur, og hvad der ellers kan være af hæmmende og fremmende faktorer for empatien, fortæller Elisabeth Assing Hvidt.

-Man kan for eksempel forestille sig, at de studerendes egne tidligere erfaringer med sundhedsvæsenet kan have betydning for deres empati overfor patienter, tilføjer Christina Maar Andersen.

Alle universiteter er med

Forskerne udfører projektet på alle fire lægeuddannelser i Danmark, både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Deres ambition er, at resultaterne kan bruges af de medicinske uddannelser til at udvikle undervisning, der fokuserer på at bevare og øge de studerendes empatiske evner.

-Der er allerede en tendens til, at flere fag har øje for at fremme empatien, for eksempel litteraturvidenskab, som vi også samarbejder med. Men vi ved endnu ikke nok om, hvad det er for påvirkninger under uddannelsen, der har indflydelse på empatien og hvilke elementer i undervisningen, der påvirker i den ene og den anden retning, siger Elisabeth Assing Hvidt.

SDU sætter mennesker først

På SDU, hvor Forskningsenheden for Almen Praksis holder til, møder de studerende på medicinuddannelsen på andet semester forløbet Mennesker Først, sombestår af undervisning i narrativ medicin, sundhedspsykologi og professionsetik suppleret med tre møder, hvor en studerende tager på hjemmebesøg hos en patient med en kronisk sygdom.

Forløbet har først og fremmest til formål at modvirke, at medicinstuderende bliver mindre empatiske under deres uddannelse og i værste fald ender med at betragte patienten som en samling symptomer og diagnoser snarere end et menneske med en ofte kompliceret livshistorie.

-I Mennesker Først-forløbet har vi netop fokus på empatien, når vi blandt andet sender de medicinstuderende ud for at møde kroniske patienter i eget hjem og for at gøre dem klogere på borgernes oplevelse af egen sygdom og mødet med sundhedsvæsenet. Vi ser frem til resultaterne af dette forskningsprojekt og til at få evidens for, om den indsats, vi gør på uddannelsen allerede, virker, siger Merete Munk, sekretariatschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.

Fakta om projektet:
Forskningsprojektet hedder "Medical students' empathy - does it change over time?" og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med 2,8 millioner kroner under sagsnummer 8108-00021B.
Med i projektet er udover Forskningsenheden for Almen Praksis en række samarbejdspartnere i ind- og udland, herunder forskere fra Thomas Jefferson University i Philadelphia, USA samt Witten/Herdecke Universitetet i Tyskland.

De internationale studier, der refereres til i artiklen: (Hojat et al., 2004, 2009)

Fakta om empati:
Empati defineres oftest som evnen til at kunne sætte sig i andres sted og forstå deres følelser kognitivt og følelsesmæssigt.
I den medicinske litteratur defineres empati som evnen til at forstå en patients lidelser og bekymringer kombineret med evnen til at kommunikere om dette og forsøge at hjælpe.

Empati knyttes i undersøgelser til andre positive forhold i relationen mellem læge og patient. Mere præcise diagnoser og behandling, øget patienttilfredshed og mere engagement i behandlingen fra patientens side.

Hos medicinstuderende knyttes empati også til andre positive effekter. En høj score på empati hænger ofte sammen med øget tilfredshed med studiet, mindre stress og udbrændthed og bedre evner til at samarbejde og interagere med kolleger og patienter.

Kontakt:

Jens Søndergaard, Forskningsleder, Professor, praktiserende læge, klin. farm., ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Steno Diabetes Center Odense jsoendergaard@health.sdu.dk Telefon: 65503691 Mobiltelefon: 31372668

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: window.defer.push({ p: function () { return typeof jQuery === 'function' && $('.spklw-post a').length > 0; }, h: function () { // Track 'Load Next'-button $('.spklw-load-next').on('click', function () { ga('send','event', 'Sprinkle-boks', 'Click', 'VisMere', function () { if (origOnClick != null && !origOnClick()) { return false; } return true; }); }) // Track Article-links $('.spklw-post a').each(function () { var href = $(this).attr('href'); var articleRegEx = /https:\/\/(?:www\.)?avisen.dk\/[\w\d-]+_([\d]+).aspx/i; if (articleRegEx.test(href)) { var matches = href.match(articleRegEx); var articleId = matches[1]; // Get GA-label $.ajax({ url: 'https://' + location.hostname + '/handlers/GetGAEventLabel.ashx?a=' + articleId , context: $(this) }) .done(function (res) { // Add OnClick-event $(this).on('click', function () { var origOnClick = $(this).attr('onclick'); ga('send','event', 'Sprinkle-boks', 'Click', res, function () { if (origOnClick != null && !origOnClick()) { return false; } return true; }); }) }) .fail(function (msg) { console.log('Get GA-label failed! ' + JSON.stringify(msg)); }) } }); defer.log('defer.js: Added tracking to sprinkle-links.'); }, o: { onFail: function () { console.log('defer.js: Error adding tracking to sprinkle-links.'); } } });