Et centralt advarselsbrev er nu en del af undersøgelsen af Dong-chefen Anders Eldrups fyring.
Det skriver advokatfirmaet Norrbom Vinding, som står for undersøgelsen af en række ansættelsesforhold i Dong, efter at Politiken har omtalt brevet.
"Det omtalte interne brev er overladt til Norrbom Vinding i det materiale, der efterfølgende er stillet til vores rådighed. Det indgår i vores undersøgelse, hvad der er baggrunden for det pågældende brev, og hvilke konsekvenser brevet gav anledning til, skriver Mariann Norrbom i en pressemeddelelse.
Brevet kommer fra topcheferne i Dong og advarer om for meget magt til en medarbejder tilbage i 2010.
Den pågældende medarbejder er nu centrum for fyringen af Anders Eldrup, fordi han angiveligt fik 20 millioner kroner, når han stoppede i Dong.
Bestyrelsesformand i Dong Fritz Schur kendte dog ikke til brevet, og det er derfor ikke årsag til fyringen, understreger advokatfirmaet.