Lidl Danmark tilbagekalder et parti basmatiris, efter at Fødevarestyrelsen har påvist et for højt indhold af pesticidrester i produktet.
Det drejer sig om produktet Golden Sun Basmati Rice, solgt i 1 kg.-poser med en dato på "Bedst før 22.03.2023".
Årsagen til at Lidl tilbagekalder produktet er den, at Fødevarestyrelsen i en analyse af produktet har påvist et for højt indhold af pesticidrester (tricyclazol) i risene. En risikovurdering foretaget af DTU Fødevareinstituttet for Fødevarestyrelsen har konkluderet, at indholdet af pesticidet ikke kan udelukke en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne.
Som altid er det bedste råd her, at man leverer sit produkt tilbage til Lidl og får en refusion eller at man bare kasserer det.