Når finanslovsforhandlingerne starter i dag, er det vigtigt, at regeringens forslag om at spare 8,7 milliarder kroner på uddannelsesområdet over de næste fire år bliver hevet af bordet. Svinges sparekniven, kan det nemlig i sidste ende betyde, at arbejdspladser flytter til udlandet.
Det vurderer Dansk Metal og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
- Besparelserne kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten på uddannelserne, siger uddannelseschef i Dansk Metal, Per Påskesen, til Avisen.dk.
Og ringere uddannelse vil ifølge uddannelseschefen betyde færre faglærte til at imødekomme fremtidens efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.
- Hvis ikke vi får uddannet nok faglærte, kommer det jo til at gå ud over vores virksomheder, lyder den dystre forudsigelse fra Per Påskesen.
Arbejdspladser kan flytte ud af landet
I dag, tirsdag, klokken 11, fremlægger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) regeringens samlede bud på næste års finanslov. Men allerede i slutningen af august kom det frem, at et af punkterne er store besparelser på uddannelse. Finansministeren har da også allerede døbt den foreslåede finanslov 'Stramme rammer – klare prioriteter'.
Men ifølge Per Påskesen er det altså forkerte prioriteter. Han lægger vægt på, at prognoser viser, at der vil være stor mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden. Ifølge en analyse foretaget af Dansk Industri vil der i 2025 mangle 44.000 faglærte i Danmark.
Derfor frygter Dansk Metal, at mangel på uddannet arbejdskraft kan tvinge virksomheder til at søge væk fra Danmark. Han forudser, at virksomhederne enten siger nej til ordrer, flytter produktionen til udlandet eller importerer arbejdskraft udefra.
Chefanalytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Erik Bjørsted er enig:
- Det vil virkelig være at skyde sig selv i foden. Stille og rolig vil virksomhederne blive nødt til at importere arbejdskraft fra udlandet, siger Erik Bjørsted.
Dårlig timing
Et andet argument mod de store besparelser er ifølge Dansk Metal timingen.
- Forslaget kommer mildt sagt som en hund i et spil kegler, siger Per Påskesen.
Han forklarer, at erhvervsskolerne stadig er i gang finde sig til rette med erhvervsskolereformen, der trådte i kraft i august. Skolerne kan ifølge ham blive nødt til at skrotte mange af de nye tiltag, som ellers skulle forbedre uddannelserne.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser også problemer i de foreslåede besparelser.
- Man kan jo frygte, at de mange tiltag fra den nye uddannelsesreform, som erhvervsskolerne er i gang med at implementere, ikke kan gennemføres, siger chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm.
Han synes ikke, at der er noget galt i at ville spare på uddannelsessystemet, men mener ikke, at alle uddannelser skal skæres.
- I stedet for at tage en grønthøster og spare to procent over hele linjen, kunne vi godt have ønsket, at regeringen havde prioriteret de uddannelser, der retter sig imod den private sektor, siger Simon Neergaard-Holm.
DA pointerer også, at der i fremtiden vil mangle faglært arbejdskraft.
- Vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte i de kommende år, og de faglærte udgør altså rygraden i den private sektor, der finansierer den offentlige, siger Simon Neergaard-Holm.
- Regeringen ønsker at spare 8,7 milliarder kroner på uddannelsesområdet over de næste fire år.
- Det skal ske ved, at hver institution skal spare to procent om året.
- Ud over besparelser på uddannelsesområdet ønsker regeringen også at skrotte det såkaldte børneudspil, der skulle sikre flere pædagoger til børn.
- Besparelserne skal ifølge regeringen sikre, at Danmark holder sig inden for EU's budgetregler.
- Mange uddannelsesinstitutioner har allerede været ud og advare imod sådanne besparelser.
- De mener, at det vil gå ud over kvaliteten på uddannelserne.