En salat fra Cofoco bør kasseres. Det skriver Fødevarestyrelsen.
Så har du Superfood Salat med kylling, hummus, quinoa, perlespelt og rødbede i køleskabet, og finder du følgende oplysninger på emballagen, skal du ikke spise det:
Lotnummer: 12/10
Produktionsdato: 8/10-2017
Bedst før dato: 12/10-2017
Nettovægt: 322 g
EAN stregkode: 571182700163
Fødevarestyrelsen skriver, at producenten Cofoco Airport Solutions ApS fra forbrugere har modtaget anmeldelser om sygdom med opkast kort tid efter de har spist salaten.
Virksomheden har derfor valgt at kalde varen tilbage.
Årsagen til forbrugernes reaktion kendes endnu ikke, men der foregår undersøgelser i samarbejde med Fødevarestyrelsen for at finde en mulig årsag.
Salaten er solgt i 7-eleven butikker i hele landet og via Nemlig.com.