Har du købt de kendte Cup Noodles fra producenten Nissin for nylig?
Så er der god grund til at tjekke indholdet efter en ekstra gang.
Producenten af produktet, Haugen-Gruppen A/S, tilbagekalder nemlig nu to partier af Cup Noodles Spicy - der er risiko for glasstykker i nudlerne, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
"Stykker af glas kan, hvis de spises, give skader i mundhule, svælg og tarmsystem," lyder det.
Forbrugerne rådes nu til at smide nudlerne ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
Her er de præcise oplysninger om produktet:
Nettovægt: 66 g
Bedst før datoerne: 07.2019 og 10.2019
Lotnumrene: L800863 og L802513
EAN stregkode: 5997523312077
Produceret i: Ungarn