Kattegat Seafood ApS tilbagekalder med Fødevarestyrelsens hjælp to typer laks.
Årsag er, at laksepakkerne er påtrykt en forkert sidste anvendelsesdato.
På pakkerne står der fejlagtigt, at sidste anvendelses er den 16.06.2022. Den korrekte sidste anvendelsesdato er 16.03.2022.
Efter sidste anvendelsesdato betragtes en fødevare som farlig, skriver Fødevarestyrelsen og råder forbrugerne til, at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Tjek din laks for følgende:
Irma Hverdag Røget Laks
- Nettoindhold: 125 g.
- Lotnummer: D261-042
- Sidste anvendelsesdato: 16.06.2022
- EAN-stregkode: 5700380390092
- Oprindelsesland: Letland
Irma Hverdag Gravad Laks
- Nettoindhold: 125 g.
- Lotnummer: D261-042
- Sidste anvendelsesdato: 16.06.2022
- EAN-stregkode: 5700382845927
- Oprindelsesland: Letland
Laksen er solgt i Irmas butikker.