Du skal kigge en ekstra gang på posen, før du hælder mad op til de firbenede ven. Fødevarestyrelsen advarer mandag om et parti hundefoder, der kan være salmonella i.
Det drejer sig om hundefoder, der er solgt i butikker landet over af mærket TASTE 100% lam Kødboller, der er lavet af firmaet Vom og Mundemat Danmark.
Poserne, der indeholder 500 gram råt hundemad, er solgt i dyrehandlere i hele landet og skal straks kasseres.
Det er ikke kun din hund, men også dig selv, der kan ende med at blive syg af salmonella, lyder advarslen.
- Da der er tale om foder til kæledyr, er der en risiko for smitte med salmonella til mennesker. Hvis du eller dit dyr får symptomer, kontakt da egen læge eller dyrlæge, skriver Fødevarestyrelsen.
Salmonellaen blev opdaget under en rutinekontrol i Norge, hvor der altså blev påvist salmonella i produktet.