Skal du have pølser på grillen, så skal du først tjekke om du har købt Stryhns "Stadion-Griller".
Pølserne er nemlig blevet kaldt tilbage efter fund af skarpe genstande i enkelte pakker, skriver Fødevarestyrelsen.
Du skal derfor tjekke om din pakke pølser er mærket således:
Produktnavn: Langeland Stadion Griller
Produktionsdato: 11.06.19
Sidste anvendelsesdato: 12.07.19
EAN nr.: 5704000478047
Nettoindhold: 750 g / 6 stk
Pølserne er solgt i Coops butikker over hele landet.
Fødevarestyrelsen skriver, at "de skarpe genstande i produktet medfører risiko for skade i munden eller svælget", og råder forbrugerne til enten at levere produktet tilbage til butikken eller at kassere det.