Advarsel: Der kan være søm i dit glas med kapers

Har du købt kapers hos Løvbjerg, så tjek dem lige.
Styrelsen råder forbrugerne til enten at kassere kapersne eller levere dem tilbage til butikken.
Styrelsen råder forbrugerne til enten at kassere kapersne eller levere dem tilbage til butikken. Foto: Unifood Import

Har du et glas kapers stående, så er der risiko for, at der er søm som gemmer sig blandt de små grønne frugter.

Det advarer Fødevarestyrelsen om. Unifood Import A/S i Tilst tilbagekalder nemlig et parti "Melisa kapers non parreilles".

Disse kapers er blevet solgt i perioden slut-august 2015 og indtil januar 2017 og de pakket i glas af 105 milliliter. Glassene er stemplet med udløbsdatoen 09/03-2018 og produktet er solgt i Løvbjerg-butikkerne på Fyn og i Jylland.

Som Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, så kan søm "forårsage skader på tænder, i mundhule og svælg ved indtagelse".

Styrelsen råder forbrugerne til enten at kassere kapersne fra nævnte parti eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.