Du bør passe på med at bruge din arbejdsmail til private ting. I hvert fald hvis det er noget, du ikke vil have, din chef skal læse.
På mange arbejdspladser kigger chefen nemlig med i medarbejdernes indbakker. Yderligere har de også adgang til din historik på nettet, skriver metroxpress
"Mange store og mellemstore virksomheder har en politik, der giver arbejdsgiveren mulighed for at kontrollere e-mails og internet-historik," siger Bent Hansen, der er advokat hos Business Danmark.
Faktisk er det helt lovligt at overvåge medarbejdernes færden på nettet, hvis der på arbejdspladsen er en skriftlig politik om det.
Kilde: metroxpress