Pas på, hvis du som erhvervsdrivende eller borger modtager 500 kronesedler.
Der er tilsyneladende falske sedler i omløb.
Det oplyser Fyns Politi, der den sidste uges tid har modtaget omkring 20 anmeldelser fra primært butikker og erhvervsdrivende, som har fået betaling med falske 500 kronesedler.
Flere af sedlerne er indleveret til politiet, og på billedet herover kan du se, hvordan de falske sedler ser ud.
Fyns Politi anbefaler, at man kontakter politiet på 114, hvis man er kommet i besiddelse af en 500 kroneseddel og opdager, at den er falsk eller er i tvivl, om den er ægte.
Anmeldelserne kommer fra hele Fyn, og Fyns Politi efterforsker sagerne.