Spansk politi har tirsdag anholdt 22 personer, som formodes at være medlemmer af Hells Angels. Desuden er våben og nynazistisk propaganda beslaglagt.
Anholdelserne skete i byerne Barcelona, Malaga, Valencia, Madrid og Las Palmas, oplyser flere medier.
De anholdte er sigtet for at være medlemmer af en ulovlig organisation, for at drive handel med narko og våben, for afpresning og for trusler.
30 adresser blev berørt af aktionen.
Politiet beslaglagde ammunition, våben og skudsikre veste samt kokain og et større pengebeløb.
Fangsten omfattede også bøger og andre ting med nynazitisk indhold og nynazistiske symboler.