Er det hendes egen ord, eller har hun i virkelig lånt lidt rigeligt fra andre anmeldere? Det skal nu undersøges, efter Katherine Diez er blevet taget i at kopiere dele af amerikanske universitetsstuderendes opgaver til danske litteraturanmeldelser i opslag på sin Instagram-profil. Uden at kreditere de oprindelige ophavsmænd.
Diez, der siden 2022 har været kæreste med Adam Price, har tidligere arbejdet som litteraturanmelder og klummeskribent på Berlingske. Og det arbejde skal nu undersøges, da avisen har fået en række henvendelser om troværdigheden i hendes arbejde – hun var tilknyttet fra 2018-2022.
- Det er på ingen måde acceptabelt at plagiere uden tydelig kildeangivelse, og når den beskyldning nu bliver fremført om tekster, der er bragt i Berlingske, har vi valgt at iværksætte en undersøgelse, siger avisens kulturredaktør, Birgitte Borup, til Berlingske.
Birgitte Borup understreger overfor Berlingske, at det er anklager om plagiat af hele tekststykker i avisen, der har givet anledning til en undersøgelse.
Selve undersøgelsen er ikke blevet iværksat endnu. Berlingske skriver, at man er "gået på jagt efter en kvalificeret person", der skal foretage undersøgelsen. Hvad det indebærer, og hvornår der vil ligge et eventuelt resultat fremgår ikke.