Massimiliano Allegri. Det er navnet på manden, som alverdens fans af den norditalienske fodboldklub AC Milan må sætte sin lid til de kommende to år.
Den 42-årige italiener og tidligere Cagliari-træner overtager jobbet efter brasilianeren Leonardo, der kun nåede at stå i spidsen for klubben en enkelt sæson.
Det har længe stået klar at Milan ville hente Massimiliano Allegri, men storklubben måtte vente på, at han afsluttede forhandlinger med sin tidligere arbejdsgiver om at ophæve kontrakten.
Massimiliano Allegri spillede som aktiv frem til 2003 i en række mindre italienske klubber.
De seneste to år har han stået i spidsen for Cagliari, inden da startede han træner-tilværelsen i lidet omtalte Aglianese, Grosseto og Sassuolo i de lavere rækker.
Leonardo kunne ikke fortsætte på posten i Milan, fordi han langt fra har levet op til forventningerne hos fans og ledelse af Rossoneri.
Det lykkedes kun med nød og næppe brasilianeren at hente en tredjeplads i året Serie A, hvilket gør, at Massimiliano Allegri trods alt skal stå i spidsen for Milan i Champions League.