En ordentlig krammer kan berolige oprørte temperamenter, ikke bare blandt mennesker.
Magasinet Nature kan fortælle om helt ny forskning, der viser, at edderkopaberne også bruger omfavnelser til at dæmpe agressive gemytter.
Aberne bor i store flokke i Central- og Sydamerikas skove, men i løbet af dagen færdes de i mindre grupper, når de er ude for at finde mad. Når to af disse grupper mødes, kan der være optræk til ballade, men så er det, at aberne begynder at kramme hinanden.
»Omfavnelsen kan være en måde at teste båndet mellem aberne, fordi sårbare områder på kroppen kan angribes,« siger Filippo Aureli fra Liverpool John Moores University, der har været med til at iagttage aberne.
Forskernes observationer viser, at aber, der krammer, når de møder hinanden, ikke så ofte går til angreb på hinanden, som aber, der ikke under hinanden et kram.