Abbas vil udskrive nyvalg

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, vil udskrive nyvalg. Hamas kalder planerne »et kupforsøg«.

Efter forhandlingerne om at danne en ny regering er brudt sammen, føler den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, sig tvunget til at udskrive nyvalg. Det sagde Abbas lørdag ved et møde med PLO?s magtfulde centralkomité.

Den nuværende Hamas-ledede regering kalder planerne om nyvalg »et kupforsøg«.

Hamas-regeringen er blevet boykottet af både EU og USA, der har stoppet al hjælp til det palæstinensiske selvstyre. Det har ført til en økonomisk katastrofe for palæstinenserne og betydet, at offentligt ansatte ikke har fået løn i næsten et år.

Ifølge palæstinensiske lov kan Hamas fortsætte med at regere til 2010, men der er ingen regler mod at udskrive nyvalg i utide.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.