Agnetha Fältskog fra hitgruppen ABBA er klar til at indtage musikbranchen igen.
Torsdag har den blonde svensker udsendt en spritny single. Den har fået navnet "Where do we go from here?".
På udgivelsesdagen gæstede hun britisk morgenradio til en snak om den nye single.
- Jeg elsker musik. Musik er i mit hjerte og i min hjerne hele tiden. Jeg lever og jeg sover med musik, lød det fra Agnetha Fältskog ifølge cnn.com.
Hendes nye single blev spillet i radioen, og Agnetha Fältskog afslørede, at hun aldrig bliver træt af at høre sine hits spillet i radioen.
- Man bliver aldrig træt af det, at høre sig selv i radioen. Det er virkelig noget. Det er altid en anspændt følelse, kan man sige, om hvad folk vil tænke om det her. Men så længe du har dit hjerte i det, og du har gjort det bedste, du kan, for jeg er ikke så ung længere, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg stadig har min stemme og en god komponist ved min side, lød det fra Agnetha.
Det er ikke første gang den 73-årige sanger gør comeback. Sidste gang var for ti år siden, da hun udsendte albummet "A" i 2013.
Hun var også med, da ABBA for et par år siden gjorde comeback med turneen ABBA Voyage, hvor gruppen optræder i form af avatars.
Hør den nye sang her: