Banker bassen derudad i dine høretelefoner, eller er du mere til afdæmpet loungemusik?
Hvad du lytter til, er ikke kun et spørgsmål om smag, men kan muligvis afgøres på baggrund af, hvor du bor, dit køn, din alder og din døgnrytme.
Det fastslår et nyt amerikansk studie, som er publiceret i Nature Human Behaviour.
Forskere fra Cornell Universitet i New York har - med hjælp fra Spotify-data - analyseret 765 millioner afspillede musiknumre på streamingtjenesten.
Undersøgelsen viser, at folk i vestlige kulturer oftere hører opløftende musik, mens folk i Asien oftere hører afslappende musik.
Det er ifølge professor emeritus i musikvidenskab og musikterapi Lars Ole Bonde bestemt ikke overraskende, at køn, geografi, alder og døgnrytme afspejler sig i den musik, vi lytter til.
For det første bliver vi påvirket af den musik, som vi er omgivet af i den type af samfund - og den del af verden - vi bor i.
- Vores musiksmag er utroligt kulturelt betinget. Vi etablerer alle et forhold til musik gennem vores liv - mere eller mindre bevidst, siger Lars Ole Bonde og fortsætter:
- Hvis musikken lyder alt for fremmedartet, bryder vi os ikke om det. I vesten har vi svært ved at lytte til musik fra Mellemøsten eller Indien, fordi det er nogle andre skalaer, som vi ikke er vokset op med.
Undersøgelsen viser også, at kvinder globalt set lytter til musik med lavere intensitet - særligt om aftenen.
Billedet ændrer sig dog, hvis man zoomer ind på henholdsvis den nordlige og sydlige hemisfære.
I den sydlige hemisfære vælger kvinder nemlig musik med højere intensitet end mænd, mens det forholder sig omvendt i den nordlige hemisfære.
På de kolde årstider foretrækker folk afslappende musik. Musik, der er meget opløftende, ryger primært på anlægget i løbet af de varmere årstider, viser studiet.
Også døgnrytmen har betydning for musikvalget. Natteravne streamer gerne musik med lavere intensitet, mens "aften-mennesker" er dem, der vælger musik med den højeste intensitet.
Professor Lars Ole Bonde fortæller, at der også er en stor grad at identitet forbundet med den musik, vi lytter til. Det er særligt tydeligt i årene frem til begyndelsen af 20'erne.
- Især i de unge år er det meget differentieret, fordi vi bruger musikken til at markere vores identitet, siger Lars Ole Bonde og forklarer:
- Man lytter til en bestemt slags musik, og det gør vennerne også - og man lytter bestemt ikke til en anden slags.
Han nævner som eksempel, at man i 70'erne og de tidlige 80'ere havde mennesker med samme alder og uddannelse, der markerede deres identitet ved at identificere sig som enten diskere eller flippere - og så hade hinanden.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/