Sagen om ubådskaptajn Peter Madsen og drabet på svenske Kim Wall optog sidste år millioner af borgere i ind- og udland.
For en lang række fagfolk udfoldede historien sig dog ikke blot i aviser, på computeren og i tv, men for øjnene af dem selv.
Det stod med al tydelighed klart, da retssagen mod 47-årige Madsen gik i gang 8. marts i år. På en storskærm i retssalen afspillede specialanklager Jakob Buch-Jepsen som noget af det første en video fra Køge Bugt.
Her kunne man se, hvordan en dykker glider ned i vandet fra en gummibåd. Vandet lukker sig om ham, og han bevæger sig langsomt længere ned i dybet. Han følger et reb, og på bunden dukker noget op.
Det viser sig at være Kim Walls ene arm og hånd.
Fredag er det præcis et år siden, at Madsen og Wall sejlede ud på Øresund i den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus", og i den forbindelse ser nogle af de involverede fagfolk tilbage på det usædvanlige forløb.
For selv om eksempelvis dykkerne i Forsvarets Minørtjeneste har set og oplevet en del, skilte opgaven sig alligevel ud. Det fortæller kaptajnløjtnant Bo Petersen, der er næstkommanderende i enheden.
- Opgaven var unik, fordi hele nationen fulgte med på sidelinjen. Det ændrede ikke på vores fokus på at løse opgaven, men det lå alligevel i baghovedet, at der var utroligt stort fokus på, hvad vi fandt, siger han.
Også eftersøgningens omfang var helt ekstraordinært. I jagten på ligdele og andre genstande, der kunne have betydning for sagen, nåede de cirka 25 dykkere tilsammen at tilbringe 3500 timer - over 145 dage - i vandet.
På trods af de mange timer i vandet, hvoraf langt de fleste ikke gav noget resultat, mistede dykkerne ifølge kaptajnløjtnanten aldrig gejsten.
- Det er en opgave, man løser i den samfundsmæssige tjeneste og i samarbejde med andre myndigheder. Det er en stor motivation, siger han.
En anden motivation lå ifølge ham i, at dykkerne kunne være med til at "bringe alting i orden", herunder at sagen kunne opklares, og at de efterladte kunne begrave den dræbte.
- Man ved, at hvis vi får løst den her opgave, så bliver de andre ting også bragt i orden, siger han.
Når Kim Walls ligdele løbende dukkede op, havnede de på retsmediciner og overlæge Christina Jacobsens bord på Københavns Universitet. Det var hende, der stod for obduktionen og efterfølgende skulle redegøre for sine fund under retssagen mod Peter Madsen.
Og selv om den erfarne overlæge i sin karriere har obduceret flere hundrede lig, har hun aldrig set noget lignende. Det fortalte hun for nylig i et interview med fagbladet Ugeskrift for Læger.
- Det overgik enhver forstand. Og det er jo, fordi man støder på sin forestillingsevnes grænser, siger hun i interviewet.
I Danmark er der årligt en eller to sager om partering, så der var som sådan ikke noget usædvanligt i, at Walls lig var delt i stykker.
Det, der var usædvanligt, var måden, kroppen så ud på. Flere steder var der monteret metalgenstande, og der var flere stiksår på torsoens forside og omkring kønsorganerne.
- De fleste af os i Danmark lever et privilegeret liv, men til tider oplever vi som retsmedicinere sager, hvor personer er blevet udsat for former for vold, som man har vanskeligt ved at forestille sig, blandt andet fordi den form for vold er så grænseoverskridende, siger Christina Jacobsen til fagbladet.
Under straffesagen i byretten hævdede Madsen, at 30-årige Wall døde som følge af en ulykke. Men den forklaring valgte retten at forkaste.
I stedet fandt retten det bevist, at ubådsbyggeren nøje planlagde mishandlingen og drabet på sin svenske passager, og at forbrydelsen var seksuelt motiveret. Straffen lød på fængsel på livstid.
I næste måned skal Østre Landsret behandle ankesagen.
/ritzau/