Efter et år i Argentina er den nu 17-årige Rachel Ellebye, der er kendt som en af deltagerne i TV 2-dokumentarprogrammet "Årgang 0", tilbage i Danmark.
Tiden i det sydamerikanske land lærte hende at feste og introducerede hende til alkohol.
Men nu er hun blevet elev på Birkerød Kostskole og siger til Se og Hør, at hun vil forsøge at slå proppen i flasken:
- Jeg drikker stadig, men jeg tager måske bare en enkelt øl eller drink. Selskabet er vigtigere end alkohol, siger Rachel Ellebye og tilføjer:
– Det er ikke sådan, at livet kun handler om at feste. Det fylder en lille procentdel, men det er noget, jeg er glad for, og det er et lille pusterum.
Rachel begyndte på kostskolen ved skoleårets begyndelse, men prioriteringen af alkohol og selskab er først sket i form af et nytårsforsæt.