De sidste optagelser af ”Årgang 0” blev vist tidligere på året, og dermed blev der sat punktum på serien, hvor vi har fulgt en rækker ungen mennesker – fra deres fødsel i 2000 til sidste år, hvor de fyldte 18 år.
Nu vender en af hovedpersonerne imidlertid tilbage til skærmen. Det sker, når Rachel Elleby byder indenfor til ”Til middag hos” på TV3. Hendes gæster er Phillip May fra ”Paradise Hotel”, Kirsten Marie Skaarup fra ”Landmand søger kærlighed” og Micki Cheng fra ”Den store bagedyst”.
”Til middag hos” med Rachel Elleby som vært sendes på TV3 i dag, mandag, kl 19.
Årgang 2020
Siden optagelserne til ”Årgang 0” sluttede, er Rachel flyttet til Norge, hvor hun har boet de sidste tre måneder. Her arbejder hun hos kaffekæden Starbucks. Og det er hun glad for.
– Jeg har de sødeste kollegaer, fantastiske kunder, og det er et fantastisk miljø at arbejde i, selv de dage der er allermest travlt. Jeg glæder mig hver dag til at jeg skal på arbejde, selv når vejret er dårligt, og morgnerne bliver mørkere og mørkere, skriver hun på sin blog, Rachels verden, hvor hun også afslører, at fortsat bor sammen med sin kæreste Eirik.
Dokumentar-serien vender for øvrigt tilbage næste år. I sommer annoncerede TV2, at man start forfra i ”Årgang 2020” med helt nye familier, der venter børn i januar/februar måned næste år. Planen er så at følge dem, indtil de fylder 18 år i 2038.