Hvert år arbejder TV 2 ihærdigt på at holder årets deltager i "Vild med dans" hemmelige, og hvert år lykkedes det de kulørte blade at opsnappe, hvilke kendte danskere, som skal være med.
Mandag aften kan HER og NU så afsløre, at Rachel Ellebye, som danskerne har fulgt siden hun var spæd i TV2-programmerne "Årgang 0", er et af de kendte ansigter.
TV 2 har ikke bekræftet, at Rachel Ellebye skal være med, men "Årgang 0"-deltageren har aldrig lagt skjul på, at både hun og hendes familie er store fans af programmet. År efter år har de gæstet studiet og set de kendte svinge rundt på det bonede gulv.
Tidligere mandag kom det også frem, at reality-kongen Philip May bliver en af årets deltagere.
Meget bliver lavet om i årets "Vild med dans", som både har fået ny vært - Cilia Trappaud, som erstatter Sarah Grünewald, og sammen med Martin Johannes Larsen skal guide både seerne og deltagerne igennem.
Dommerbænken kommer også til at se anderledes ud, efter Anne Laxholm meddelte, at hun trækker sig som dommer, og Jens Werner har mistet livet.