Skivemødet 2026 åbnede her til morgen fredag i Skive, og de kommende dage vil byen i det vestjyske være fyldt med samtaler og input til at skabe et Danmark i større balance.
Arrangementerne er gratis, og du kan finde programmet på Skivemødets hjemmeside, hvor det fremgår, at mødet i år samler blandt andre entertainer Jacob Haugaard, journalist og udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen, direktør Flemming Østergaard samt standup-komikeren Jan Gintberg. Deltagerne fra den populære podcast Mads & a-holdet kigger også forbi.
Desuden kan du opleve en stribe politikere - herunder Kirsten Normann Andersen (SF). Carsten Bach (LA), Lars Boje Mathiesen (BP), Troels Lund Poulsen (V), Philip Vivet (RV), Mona Juul (KF), Søren Boel Olesen (DF) og Inger Støjberg (DD) i politisk topmøde om Udkantsdanmark, lige som kendte ansigter fra Presselogen på TV2 vil denattere. Her kan du møde Christian Jensen, der er chefredaktør på Politiken, Hans Krabbe, chefredaktør i Mediehuset Silkeborg og Lone Sunesen, som er direktør hos TV MidtVest.
Undervejs er der streetfoodboder og børnemøde for de yngste.
Skivemødet er to dage med samtaler og meningsudvekslinger, og mødet har markeret sig som et talerør for at få et Danmark i balance ved at sætte Midt- og Vestjylland på mediernes landkort og skabe opmærksomhed om alt det positive, som området rummer. Det første møde fandt sted i 2018, og det er i dag Foreningen for Branding Skiveegnen, der står bag.