Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
I dag kan kunderne i udvalgte butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma, primært i Storkøbenhavn, smage årets første danske jordbær.
Det er gartneriet Hunsballe Grønt ved Skælskør, der igen i år er først med jordbær. De er dyrket i et moderne væksthus, der er specielt konstrueret til jordbær-produktion med ekstra store vinduer, der giver mulighed for ekstra meget lys til planterne. De seneste dages flotte forårsvejr, har gjort at de første jordbær er klar nu.
I denne uge er det kun butikker på Sjælland, der får de nye jordbær. Men allerede i næste uge kommer der større mængder og om ca. 14 dage forventes, at produktionen er så stor, at der er jordbær i alle Coops 1200 butikker.
De første danske jordbær sælges for 35 kr. pr. bakke med 250 gram. Der vil i dag være omkring 500 bakker fordelt på 14 forskellige butikker (se liste nedenunder).
Hunsballe Grønt er en familiedrevet virksomhed med over 50 års erfaring i produktion af jordbær og grøntsager. I dag drives virksomheden af Claus & Henriette Hunsballe, som er 2. generation. Virksomheden ligger på Skælskør egnen, som er begunstiget med mange solskinstimer, hvilket især er hensigtsmæssigt for smagsudviklingen i jordbærerne. Området ligger desuden forholdsvis kystnært og har derfor færre nætter med frost, hvilket også er væsentligt, når man dyrker jordbær.
Yderligere information:
Juniorkategorichef Søren Juul, Coop, 5159 4064
Direktør Henriette Hunsballe, 5818 9002
Her er butikkerne, der i dag har årets første danske jordbær:
Madcooperativet, Københavns Hovedbanegård
Fakta Charlottenlund, Ordrupvej
Fakta Charlottenlund, Jægersborg Alle
Dagli'Brugsen Lille Skensved
Dagli'Brugsen Strøby
Dagli'Brugsen Parcelvej
Superbrugsen Havdrup
Superbrugsen Brøndby
Kvickly Hyrdehøj
Kvickly Holte
Kvickly Buddinge
Kvickly Helsinge
Irma Ordrup
Irma Nørreport
Irma Roskilde
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.